Der findes mange former for nanoteknologi, feltet er tværfagligt. Betegnelsen nanoteknologi anvendes med forskellig betydning i fysik, kemi, biologi, medicin og materialevidenskab, men fælles er, at nanoteknologi omhandler forståelse og kontrolleret fremstilling af nanostrukturer.
Når man arbejder med nanoteknologi, er det vigtigt at forstå, at der er stor forskel mellem makro- og nanoskalaen. Det gør sig gældende, når man arbejder med fysiske, optiske, mekaniske eller kemiske egenskaber på nanoskalaen. Aluminium bliver eksempelvis eksplosivt i nanostørrelse, og farven på guldpartikler kan ændre sig fra guld til grøn, orange, lilla eller rød afhængig af partiklernes størrelse
|